Ål bygdearkiv

I aaret 1638 boede en mand paa søndre Helling i øvre Aal hed Thosten Engebretsen. Han havde 5 (fem) sønner. Hans ældste søn hed Johan, og han var en tyv og sad da i fængsel hos lændsmanden paa Sundre. Han rømte af fængslet og reiste til Nordland, og der blev han hængt i en galge.
Hans andre søn hed Engebret. Han gjorde ondt her i bygden, og til sidst gav han en præstekone, hed Marie Jacobsdatter, et knivstik og saa blev han da ført ned til Brenholmen i Dannemark. Der gikk han i fængsel i livstid.
Den 3. søn hed Levord. Han blev ihjælslagen af Herbrand Skrinde.
Hans fjærde søn hed Halvor. Han gjorde meget ondt i bygden. Han blev dømt fredløs, og siden blev han dræbt i Vassbygden og begraven uden for kirkegaarden.
Den fæmte som hed Thollef. Han boede paa gaarden efter faderen. Han havde to sønner. Den ældste hed Halvor (med tilnavn Bibe). Han begynte at stjæle da han var et barn. Som han blev voxen, blev han i 1663 hængt i en galge nedenfor Helling. Der hang han et aar og nogle dage, men blev saa (av) en eller (annen) grunn om natten nedkastet og tvende fingre af ham skaarne og saa af hundene oppædt. (Halvor Bibe blev hengt i en asp i 1663 paa Hellingjordet. Denne asp kaldes siden Bibeaspen).
Hans anden søn hed Asle Tollefsen. Han blev dræbt i Vasbygden. Han havde tvænde sønner. Den ældste søn hed Levord og den yngste hed Thosten. De blev skrevne til resærven og nedskibet til Dannemark og de kom ikke igjen.
Saa blev det ude med dette fokeslag. De vare Guds ords foragtere og hele almuen til besvær fordi de sad ofte i fængsel den ene efter den anden, og almuen maatte da holde vagt over dem, og alle folk i bygden vare de til stor besværing.

Etter oppteikning av Erik Syversen Opheim.